Nye forhandlere i nyt marked
DEKOs produkter fås nu i alle de skandinaviske lande
Med de to nye forhandleraftaler, som vi har indgået med svenske LEAB, der har kontorer i Linköping og Stockholm, samt Teriör AB i Malmö, udvider vi antallet til 67 forhandlere, som repræsenterer DEKO i 37 forskellige lande i hele verden.
Begge forhandlere har en solid faglig baggrund og er anerkendte leverandører på det svenske marked.
I forbindelse med underskrivelsen af forhandleraftalerne udtaler eksportdirektør Bjørn Zebitz blandt andet ’… det er meget tilfredshedsstillende, at vi har indgået aftale med de to nye, gode svenske forhandlere. Det viser, at der kan skabes vækst i en periode med stor usikkerhed – samtidigt har vi via vores indledende markedsundersøgelser og under møder med de svenske forhandlere fået bekræftet, at vores produktsortiment er efterspurgt i et land, hvor DEKO i en periode ikke har været aktiv – også selvom det er vores naboer.’
Vi ser allerede nu frem til, at de første salgsaktiviteter giver konkrete projekter at arbejde med.
Vores eksportteam er som altid klar til at assistere nye forhandlere fra den indledende tekniske salgssupport over projektering og beregning til den endelige levering af produkterne på byggepladsen.
Vil du være DEKO forhandler eller vide mere om vores produkter, kan du kontakte eksportafdelingen på telefon +45 43 55 77 11.